Skal du snart begynde på et nyt studie, og indebærer det, at du skal finde et nyt sted at bo tæt på studiet? Som studerende bor man ofte i en studiebolig eller lejer et værelse i en lejlighed eller på et kollegie. Det betyder ofte, at der er begrænset med plads. Du skal ofte have presset mange boligfunktioner ind i et enkelt rum. Det kan være en smule udfordrende. Vi vil gerne hjælpe dig med at få plads til det hele med disse tips til indretningen af en studiebolig.
Benyt multifunktionelle møbler i indretningen
Har du kun ét værelse, hvor du skal have plads til at sove, studere, spise og have gæster, kan det være svært at få presset alle de nødvendige møbler ind i værelset, uden det kommer til at virke alt for rodet. Det kræver lidt snilde og kreativitet at skabe et funktionelt, men samtidig hyggeligt værelse.
Det er en rigtig god idé at benytte sig af multifunktionelle møbler. Det giver dig mulighed for at få flere møbler kombineret i ét. På den måde kan du hurtigt transformere rummet og tilpasse det til den enkelte situation. Et rigtig godt bud er en sovesofa. Du kan selvfølgelig sove på den om natten, men om dagen kan den give god siddeplads, når der kommer gæster forbi. Det er smart. Sådan finder du billige sovesofaer.
Indret enkelt og personligt
Har du kun få kvadratmeter, kan det virke meget voldsomt, hvis man får proppet alt for mange møbler og boliginteriør ind i værelset. Har du ikke nok gulv, man kan bevæge sig rundt på, eller er væggene ikke synlige længere grundet diverse boligtilbehør, kan det give et meget overvældende look til værelset. Det er således en god idé at undgå dette. Det betyder dog ikke, at du skal bo kedeligt. Du skal blot vælge møbler og boliginteriør med omhu, så du ikke propper for meget ind i værelset. Vælg noget, der viser din personlighed, og som samtidig passer til værelsets størrelse.
Få værelset til at virke større
Der findes flere forskellige, smarte tricks til at få et rum til at virke større. Disse tricks kan være en fordel at kende, når du bor i en lille studiebolig. Det kan nemlig virke mere rummeligt, hvis man indretter smart. For at få rummet til at virke større, kan du inkorporere et spejl i indretningen. Det kan gøre rigtig meget for illusionen om et større rum. Derudover er det en god idé at få en masse lys ind i rummet. Virker rummet meget mørkt, vil det også virke mindre. Har du ikke mulighed for særlig meget dagslys, er det en god idé at prioritere flere lyskilder i værelset.