Der er mange bekymringer, man kan gå rundt med som husejer. Når man ejer noget så stort og så kompliceret som et hus, er der nemlig masser af ting, som man kan have overvejelser omkring. En af disse er for rigtig mange frygten for fugt.
Fugt kan opstå mange steder i huset, men et typisk åsted er kælderen. Det skyldes, at kælderen er et sted, hvor der typisk ikke er særlig meget lys eller varme, og hvor luften tit er mere fugtig end andre steder i huset. Det er også kælderen, som kan risikere at blive oversvømmet under slemt regnvejr.
Få undersøgt, hvis der er en mistanke
Fugt er ikke altid noget, som du lige kan spotte med det blotte øje. Det kommer meget an på, hvor slem fugtskaden er, om det overhovedet er muligt for dig at se det. Men hvis du går rundt med en formodning om, at der er fugt, så skal du få det undersøgt.
Jo før du får gjort noget ved problemet, jo mindre omfattende bliver det nemlig. Er fugtskaden voldsom, så kan det i sidste ende betyde, at du er nødt til at investere mange penge i projektet. Du bør derfor undersøge din kælder for fugt så snart mistanken opstår.
Sådan undersøger du for fugt
For at undersøge, om der er fugt i din kælder, skal du inspicere den grundigt. Her er der en række ting, som du særligt skal kigge efter, når du undersøger.
Disse tæller især visuelle tegn på fugten, blandt andet uregelmæssigheder i maling eller tapet. Er der steder på overfladen, der skaller, buler ud eller er mørkere i farven, kan det være en indikation. Kan du ikke se noget her, kan du kigge på de ting, du har stående i kælderen. De kan nemlig også bære tegn på fugt i form af blandt andet mørkere plamager og pletter.
Få en professionel vurdering
Selvom du ser flere ting, som du måske synes kan vise, at der kan være fugt i kælderen, så er det ikke sikkert, at du føler dig helt overbevist. Er du stadig i tvivl, så bør du kontakte en professionel.
En fagmand er enormt dygtig til at identificere, om en kælder har fugt. Det kræver ikke lang tids inspektion af ham eller hende, før du har et svar. Når du alligevel har fagpersonen ude, kan du i samme omgang få et tilbud om behandling af fugten.
Sådan behandler du fugt i kælderen
Der er mange forskellige metoder til at behandle fugt i kælderen. Nogle metoder er mere klassiske, mens andre er mere moderne – for eksempel er elektroosmose-teknikken noget, som mange er begyndt at bruge.
Lige meget hvad, så er det vigtigt at få gjort noget ved problemet, før det bliver for slemt og spreder sig. Derfor er det en rigtig god idé at lytte til fagpersonens råd og ikke mindst at rette sig efter dette, så fugten hurtigst muligt kan blive elimineret.